Mintos anmeldelse

Mintos

Fordele:

  • Højt afkast på omkring 10%
  • Begyndervenlig platform
  • Lav minimumsinvestering
  • Tilbagekøbsgaranti på lån
  • Nem “tax report” til indberetning af skat
  • Muligt at opsætte automatisk investering
  • Lav minimumsinvestering på €10

Ulemper:

  • Gebyr for valutaveksling
  • Manuel indberetning til SKAT
  • Platformen har en del risikofyldte låneselskaber

Resumé:

Mintos er med sine 100.000-vis af investorer den mest populære crowdlending platform i Europa. Platformen har utrolig mange investeringsmuligheder og overordnet set gode anmeldelser på Trustpilot. Det mest negative ved Mintos er at nogle af låneselskaberne på platformen er gået konkurs og at man som dansk investor selv skal indberette skat af sine gevinster.

Bemærk: Indholdet skal ikke betragtes som investeringsrådgivning. Når du investerer, er der en risiko for, at du taber penge. SmartMoney kan ikke holdes ansvarlig for tab, der måtte opstå som følge af brugen af information på siden. Der tages forbehold for tastefejl og fejlagtige informationer. Siden indeholder annoncelinks.

Overvejer du at bruge Mintos til crowdlending? Læs denne Mintos anmeldelse før du starter.

I anmeldelsen kan du blandt andet lære om Mintos historie, fordele og ulemper, risiko, gode alternativer og andet praktisk, før du opretter dig på deres crowdlending platform.

Om Mintos

Mintos anmeldelse

Mintos er en af de mest populære internationale crowdlending platforme på markedet.

Platformen er fra Riga i Letland og blev stiftet i 2015. Siden da er Mintos vokset til at være den største europæiske crowdlending platform med over 515.000 brugere.

Mintos har modtaget en række priser og har i en årerække vundet People’s Choice Award fra AltFi.

Fakta og statistik:

Grundlagt:2015
Låntype:Forbrugslån, billån, erhvervslån, ejendomslån, pantelån, landbrugslån, fakturafinansiering
Løbetid:1 – 60 måneder
Antal brugere:515.000 +
Minimum investering:10 EUR (cirka 75 kroner)
Maksimal investering:Ubegrænset
Gennemsnitligt afkast:12,50 %

FAQ:

Mintos er en crowdlending platform fra Riga i Letland. På platformen kan du investere i en række forskellige lånetyper, som privatlån, virksomhedslån, billån, pantelån, m.fl. Mintos har siden sin lancering i 2015 opnået en position som markedsledere i Europa.

Som ved enhver anden investering, er det ikke 100% sikkert at investere gennem Mintos. Men Mintos har lavet end del foranstaltninger, for at gøre det mere sikkert at investere hos dem.

Om Mintos er en god investering for dig, afhænger af dine investeringsmål.

Følg blot nedenstående trin, for at komme i gang med Mintos crowdlending:

  1. Opret en konto på https://www.mintos.com/.
  2. Overfør penge til Mintos.
  3. Vælg en prædefineret investeringsstrategi eller opsæt din egen.
  4. Tjek løbende op på dine investeringer.

Fordele og ulemper ved Mintos

Mintos har en række fordele og ulemper, som du bør kende til.

Fordele:

  • Antal lån: Hvor andre crowdlending platforme til tider løber tør for investeringsmuligheder, så er Mintos en af de platforme, som har absolut flest tilgængelige investerbare lån.
  • Features: Mintos laver hyppigt forbedringer og tilføjer nye features til deres platform, for at gøre investeringsoplevelsen bedre for investorer. Blandt andet var de nogle af første til at tilføje en tilbagekøbsgaranti, et sekundært marked og automatisk investering til deres platform.

Ulemper:

  • Trustpilot: På Mintos Trustpilot er der en del anmeldelser fra utilfredse brugere.
  • Konkurser: Mintos har en del risikofyldte udlånsselskaber på platformen. Det har medført en del konkurser, hvor investorernes penge er gået tabt eller er til inddrivelse.
  • SKAT: Ved investering på Mintos skal du selv indberette din crowdlending gevinst til SKAT.
  • Valutaveksling: Mintos har et højt gebyr for valutaveksling på platformen. Da de fleste lån på platformen er i Euro, anbefales det derfor at du sender Euro til platformen frem for danske kroner.

Mintos features

I det følgende af denne Mintos anmeldelse gennemgås nogle af de vigtigste features.

1. Tilbagekøbsgaranti

De fleste lån på Mintos har en tilbagekøbsgaranti (buyback obligation). På lånelisten er de markeret med et blåt skjold:

Mintos tilbagekøbsgaranti

Når du investerer i et lån med tilbagekøbsgaranti, så skal udlånsvirksomheden bag lånet købe investeringen tilbage af dig, hvis låntageren bliver mere end 60 dage forsinket med at tilbagebetale sit lån.

At lån har en tilbagekøbsgaranti betyder ikke at din investering er 100% sikker. Du risikerer stadig at udlånsvirksomheden går konkurs og ikke kan honerere sin forpligtelse til at tilbagekøbe lånet.

2. Automatisk investering

Automatisk investering gør det nemmere at investere på Mintos. For at opsætte det skal du blot gøre følgende:

  1. Log ind på din Mintos konto
  2. Vælg “Invest” i navigationen
  3. Tryk “Add Strategy”

Herfra vil du se følgende skærm, hvor du kan vælge din “Auto Invest”-strategi:

Mintos strategi

Du kan både bruge en standard Mintos strategi eller lave en helt unik og brugerdefineret “Auto Invest”-strategi.

3. Sekundært marked

Mintos var en af de første crowdlending platforme til at indføre et sekundært marked, hvor investorer kan købe og sælge lån af hinanden.

Mintos sekundære marked

Som køber kan du gennem diverse filtre finde frem til de bedste investeringsmuligheder.

Til dato er Mintos sekundære marked stadig et af de absolut bedste, da der både er mange købere og sælgere. Det medfører blandt andet at det er en af de hurtigste platforme at sælge en større portefølje af lån på.

Hvis du bruger det sekundære marked til at sælge dine investeringer er der et salgsgebyr på 0,85%. Der er ingen gebyrer for købere.

4. Mintos app

I marts 2019 satte Mintos et team på 11 personer til at udvikle en app til deres investorer. I december 2019 blev en betaversion til frigivet til iOS og i januar 2020 fulgte en version til Android.

Overblik over features i Mintos app

Med appen kan du blandt andet:

  • Få overblik over dine investeringer
  • Se dit gennemsnitlige afkast
  • Sende penge til og fra Mintos
  • Tjekke dit totale og månedlige afkast

Mintos app har desværre ikke alle de funktioner som du finder på webversionen af deres platform. For eksempel kan du endnu ikke oprette og verificere din konto på appen.

Oprettelse af konto på Mintos.com

På Mintos er det muligt at oprette en konto som privatperson og virksomhed.

  • Du skal mindst være 18 år gammel
  • Du skal have en bankkonto i Danmark eller EU

Sådan gør du:

  1. Opret en konto på https://www.mintos.com/
  2. Verificer din identitet med dit pas
  3. Send penge til din Mintos konto
  4. Vælg en strategi og begynd at investere

Når du sender penge til din konto, så kan det være en rigtig god idé, at sende dem i den valuta, som du ønsker at investere med på platformen. Mintos har et højt gebyr for valutaveksling.

For de fleste vil det give bedst mening at overføre Euro til platformen.

Mintos anmeldelser på Trustpilot

Baseret på over 2.300 Trustpilot reviews, har Mintos fået en TrustScore på 3,4 ud af 5 stjerner.

Størstedelen af Mintos anmeldelserne på Trustpilot er positive. Disse anmeldelser roser Mintos for deres høje afkast, transparens, brugervenlighed, samt at Mintos har været i stand til at inddrive store mængder penge på vegne af investorerne, fra de udlånsvirksomheder som fik det svært under Covid-19.

Investorerne har dog ikke kun gode erfaringer med Mintos. Blandt de negative anmeldelser kritiseres Mintos for at mange lån stadig er til inddrivelse.

Det skyldes blandt andet konkurser blandt udlånsvirksomhederne, som har medført at virksomhederne ikke har kunne honorere tilbagekøbsgarantien overfor investorerne.

Når lån på Mintos er til inddrivelse prøver de at skaffe pengene tilbage til investorerne. Tidslinjen for tilbagebetalingen kan i nogle tilfælde være flere år.

Risici ved investering hos Mintos

Som ved enhver anden investering, er det ikke risikofrit at investere hos Mintos. De væsentligste risici inkluderer:

  • Låntagere: I tilfælde af at en låntager ikke kan tilbagebetale sit lån, risikerer du at miste de penge du har investeret i det pågældende lån. Langt de fleste lån på Mintos har en tilbagekøbsgaranti, som minimerer denne risiko. Tilbagekøbsgarantien stilles af långiverne og du er altså her afhængig af at de kan tilbagebetale lånet.
  • Udlånsvirksomheder: Hvis en udlånsvirksomhed på platformen går konkurs, så kan de ikke nødvendigvis honorere tilbagekøbsgarantien overfor investorerne.
  • Mintos Marketplace AS: I et scenarie hvor virksomheden bag Mintos går konkurs, så kan det blive besværligt at få dine investerede midler tilbage.
  • Valutaudsving: Når du i andre valutaer end danske kroner, så kan din investering falde eller stige i værdi på baggrund af kursudviklingen i valutaen.
  • Finanskrise: Det kan være svært at forudsige, hvordan en økonomisk krise vil påvirke platformen.
  • Garantiformuen: Dine kontante midler er ikke dækket af Garantiformuen, som normalt dækker indskud til danske finansinstitutter på op til 750.000 kr.

For at minimere din risiko på Mintos er det en god idé, at sprede dine investeringer mellem mange lån og långivere. Det kan du nemt gøre ved hjælp af “Auto Invest”-funktionen.

Hvis du gerne vil sprede din risiko yderligere, kan det være en god idé at benytte flere crowdlending platforme end Mintos og investere i andre aktiver som aktier, obligationer, ejendomme og kryptovaluta.

Danske konkurrenter til Mintos

I Danmark er Mintos konkurrerende med et begrænset antal andre crowdfunding-platforme, der tilbyder finansiering til personer, virksomheder og ejendomsprojekter.

Liste over danske alternativer til Mintos:

En af de største fordele ved de danske crowdlending-platforme er, at de gør skattehåndteringen lettere. Platformene automatisk indberetter oplysninger til SKAT, hvilket gør det nemmere for investorer at overholde skatteforpligtelserne.

Skat af crowdlending på Mintos

Mintos indberetter ikke automatisk dine renteindtægter til SKAT. Du har derfor pligt til selv at indberette, hvor meget du har tjent gennem crowdlending på platformen.

Mintos gør det rimelig simpelt at indberette din indtægt til SKAT. Følg blot nedenstående guide:

  1. Log ind på din konto
  2. Vælg “Tax Report” under din profil
  3. Vælg den periode du skal betale skat for og tryk “Submit”
  4. Modtag en mail med din skatteopgørelse fra Mintos
  5. Indberet din Mintos skat

Hvis du er i tvivl om hvordan du håndterer din skat fra Mintos, kan du altid kontakte Skattestyrelsen.

Bedste alternativer til Mintos

Er du i tvivl om hvorvidt Mintos er den rette crowdlending platform for dig? Så har du heldigvis mange gode alternativer at vælge imellem. Markedet består nemlig af hundredevis af platforme, hvor der næsten hver måned kommer nye til.

Det store udbud af crowdlending platforme kan være uoverskueligt. Derfor kårer SmartMoney løbende de 10 bedste platforme ud fra en række variabler som afkast, sikkerhed, funktionalitet og brugernes anmeldelser på Trustpilot.

Se top 10 bedste crowdlending platforme her.

Opsummering af Mintos anmeldelse

Sammenlignet med mange andre crowdlending platforme, så er Mintos blandt de bedre.

De ting som trækker Mintos ned er at der har været nogle konkurser blandt udlånsvirksomhederne på platformen, som har forårsaget at investorerne ikke umiddelbart kan trække pengene ud, da en del af deres portefølje af lån er “in recovery”. Det har medført en del dårlige Trustpilot anmeldelser, som har påvirket Mintos TrustScore i en negativ retning.

Selvom ovenstående er en forventelig risiko ved crowdlending, så har Mintos været lidt mere plaget af konkursramte udlånsvirksomheder end andre crowdlending platforme.

Når det kommer til håndtering af skat, så skal du regne med at komme til at bruge lidt tid på at opgøre skat i forbindelse med din årsopgørelse.

På den positive side er Mintos største crowdlending platforme, som har mange nyttige features som gør det nemt at investere på præcis den måde du ønsker. Dette er blandt andet tilbagekøbsgaranti på lån, en automatisk investeringsrobot, et sekundært marked til at sælge sine lån, en app til investering på farten og meget mere. Med et årligt afkast på omkring 10%, kan du også hurtigt komme til at mærke effekten af renters rente, hvis du vælger at investere på Mintos.

Mintos
  • Mest valgte crowdlending platform
  • Gennemsnitligt afkast på 12,50%
  • Minimumsinvestering på €10