Spar penge i hverdagen: 8 gode sparetips i 2025

Spar penge

At nedbringe sine udgifter er en af de nemmeste måder, at få flere penge mellem hænderne.

Ofte kan du spare tusindvis af kroner på ganske få timer eller sågar minutter.

Nedenfor kan du finde en masse gode spareråd, som kan hjælpe dig med at spare penge i hverdagen og få flere penge mellem hænderne hver eneste måned.

Ét af sparerådene giver i gennemsnit en årlig besparelse på 2.700 kroner, hvor andre giver en del mindre.

Så er du ihærdig med at implementere de mange sparetips her på siden, så vil du med tiden kunne spare rigtig mange penge.

Er du klar? Så giv din privatøkonomi et eftersyn med disse sparetips:

1. Lav et budget

Det er først og fremmest en rigtig god idé, at lave et budget, hvis du gerne vil spare penge i hverdagen.

Budgettet gør det nemt for dig, at få overblik over din økonomi og finde ud af, hvor dine udgifter opstår.

Du kan finde et gratis budgetskema på rådtilpenge.dk.

2. Spar op automatisk

Hos de fleste banker kan du oprette en automatisk månedlig overførsel fra din lønkonto til din opsparingskonto.

Ved at tilsidesætte penge til din opsparing, hver gang du får løn, så er der færre penge til rådighed på din konto. Det medfører ofte helt automatisk et lavere forbrug.

At dette virker, skyldes at folk ofte bruger hele deres disponible indkomst. Men hvis deres arbejdsgiver pludselig sagde, at de skulle gå 10% ned i løn, så vil de fleste stadig få pengene til at række.

Prøv derfor at tilsidesætte 10% (eller hvad du finder passende) af din månedlige indkomst til opsparing – før du begynder at bruge af den.

Som langt de fleste vil du nok ikke bemærke forskellen.

Har du ikke en opsparingskonto, så bed din bank om, at oprette en til dig.

Hvis du vil tage dette skridt til næste niveau, så spar automatisk op med investeringer ved hjælp af en Nordnet Månedsopsparing.

3. Skift forsikring

Forsikring er en af de største poster i et budget. Derfor kan der også være rigtig mange penge at spare, ved at vælge den rette forsikring.

Ved større forsikringsbehov sparer folk i gennemsnit 2.700 kr. om året ved at skifte forsikring på findforsikring.dk.

Har du et mindre forsikringsbehov, så kan du til meget fordelagtige priser selv skræddersy din egen forsikring hos Undo.

4. Spar penge på mad

Ændrer dine indkøbsvaner en smule, og spar penge hver gang du handler mad. 

I stedet for at vælge de kendte mærkevarer, så prøv at køb butikkens egne mærker.

Forskellen på produktet er ofte minimal, og til tider er produkterne produceret det samme sted. Prisen er tilgengæld til at tage og føle på. På nogle varer er prisen på butikkens egne mærker helt ned omkring halvt så dyre. Det svarer til en besparelse på 50% – hver gang.

Udover at se efter butikkens egne mærker, så kan du med fordel også sammenligne produkter på kilo- eller stykpris. 

5. Skift elselskab og spar penge

I Danmark kan du frit vælge, hvilket elselskab du vil benytte dig af.

Det betyder, at du muligvis kan spare penge ved at vælge en billigere udbyder. 

Prisforskellen på de forskellige elselskaber er typisk på 20-40 øre per kWh. Bor du i en større bolig kan du spare i omegnen af 250-500 kroner om året.

Forsyningstilsynet står bag elpris.dk, hvor du ganske nemt kan se om du kan spare penge på elregningen. 

6. Meld dig ud af folkekirken

Hvis du ikke er kristen, så kan du spare et par hundrede kroner i måneden ved at afmelde kirkeskat. Det bliver i gennem en livstid til langt over 100.000 kr.

For at melde dig ud af folkekirken, skal du henvende dig til præsten eller kirkekontoret i dit sogn. Det kan gøres enten personligt eller skriftligt. Ved udmeldelsen skal du oplyse om hvor og hvornår du er født og døbt. Alternativt kan du betale hvad der svarer til én måneds kirkeskat for en nem og hurtig udmeldelse på afmeldkirkeskat.dk.

7. Spar penge på varme

Ved at investere i et programmerbart radiator termostat, kan du spare en del penge på varmeregningen.

Termostatet kan indstilles til at hæve og sænke temperaturen i lokalet, på forskellige tidspunkter af døgnet. Det kan blandt andet indstilles til, at radiatoren ikke varmer så meget, når du er på arbejde og/eller når du sover.

Samtidig slår de fleste smarte termostater varmen fra når et vindue åbnes.

Et smart termostat som Danfoss Eco 2 koster omkring 200-300 kr. og kan give dig en varmebesparelse på op til 16-46%.

8. Spar penge i skat

Det er noget nær umuligt for den almindelige dansker at holde styr på alle skatteregler og sikre at man får alle de fradrag man er berettiget til.

Derfor kan der være mange penge at hente ved at gennemgå din skat. Faktisk kan danskere i snit spare cirka 2.704 kroner ved at gennemgå deres skat.

Du kan nemt og uforpligtende se om du skal have penge tilbage i skat med TaxHelper. Det er en online service, hvor du på 15 minutter kan gennemgå din skat.

Servicen er helt gratis hvis du ikke kan spare penge. Du vil maksimalt skulle betale 30% af det beløb, som du sparer.