Debitum anmeldelse

Debitum

Fordele:

  • Højt årligt afkast
  • Begyndervenlig platform
  • Gode anmeldelser på Trustpilot
  • Muligt at investere automatisk
  • Tilbagekøbsgaranti på lån

Ulemper:

  • Manuel indberetning til SKAT
  • Intet sekundært marked

Resumé:

Debitum er en af de bedste crowdlending-platforme til virksomhedslån. Platformen er reguleret og kvaliteten af lånene har historisk set været høj. Debitum er let at bruge og du kan automatisere dine investeringer fuldstændigt på platformen. En af de største ulemper ved Debitum er imidlertid at du selv skal indberette din gevinst til SKAT. Med det sagt er Debitum en af de bedre platforme, som er tilgængelig for danske investorer.

Bemærk: Indholdet skal ikke betragtes som investeringsrådgivning. Når du investerer, er der en risiko for, at du taber penge. SmartMoney kan ikke holdes ansvarlig for tab, der måtte opstå som følge af brugen af information på siden. Der tages forbehold for tastefejl og fejlagtige informationer. Siden indeholder annoncelinks.

Overvejer du at bruge Debitum til crowdlending? Læs denne Debitum anmeldelse før du starter.

I anmeldelsen kan du blandt andet lære om Debitum historie, fordele og ulemper, risiko, gode alternativer og andet praktisk, før du opretter dig på deres crowdlending platform.

Om Debitum

Debitum crowdlending platform

Debitum er en af de bedste internationale crowdlending-platforme med fokus på investering i virksomhedslån. Lånene kommer fra flere forskellige brokers i Storbritannien, Estland og Letland.

Platformen blev stiftet i 2018 af Martins Liberts og har siden da været på en flot vækstrejse.

I dag har Debitum over 11.000 brugere og det er muligt at investere på platformen med helt ned til €50 (ca. 375 kr.)

Fakta og statistik:

Grundlagt:2018
Låntype:Virksomhedslån
Løbetid:1 – 48 måneder
Antal brugere:11.000 +
Minimum investering:50 EUR (ca. 375 kr.)
Maksimal investering:Ubegrænset
Gennemsnitligt afkast:13,06 %

FAQ:

Debitum er en crowdlending-platform, hvor du kan investere i en række forskellige virksomhedslån.

Som ved enhver anden investering, er det ikke 100% sikkert at investere gennem Debitum. Men Debitum har lavet end del foranstaltninger, for at gøre det mere sikkert at investere hos dem.

Om Debitum er en god investering for dig, afhænger af dine investeringsmål.

Følg blot nedenstående trin, for at komme i gang med Debitum crowdlending:

  1. Opret en konto på https://debitum.network/.
  2. Overfør penge til Debitum.
  3. Vælg en prædefineret investeringsstrategi eller investér manuelt.
  4. Tjek løbende op på dine investeringer.

Fordele og ulemper ved Debitum

Debitum har en række fordele og ulemper, som du bør kende til.

Fordele:

  • Antal lån: Hvor andre crowdlending-platforme nogle gange løber tør for investeringsmuligheder, er Debitum sjældent løbet tør for lån.
  • Automatisk investering: Debitum gør det muligt at investere helt automatisk.
  • Trustpilot: De fleste brugere på Debitums Trustpilot er tilfredse med platformen.
  • Historisk performance: Debitum har en flot historisk performance sammenlignet med mange andre crowdlending-platforme.
  • Tilbagekøbsgaranti: Lånene på Debitum er sikret med en tilbagekøbsgaranti.

Ulemper:

  • SKAT: Når du investerer i virksomhedslån hos Debitum, har du selv ansvaret for at indberette din gevinst til SKAT.
  • Sekundært marked: Debitum har ikke et sekundært marked hvor du kan sælge dine investeringer før de udløber.

Debitum features

I det følgende af denne Debitum anmeldelse gennemgås nogle af de vigtigste features.

1. Automatisk investering

Debitum har en funktion til automatisk investering. Denne funktion giver investorer mulighed for automatisk at investere i lån, der passer til bestemte kriterier, hvilket gør investeringsoplevelsen meget passiv.

Nedenfor kan du se et eksempel på en automatisk investeringsplan på Debitums platform:

Debitum automatisk investering

2. Tilbagekøbsgaranti

Lån hos Debitum er beskyttet af en tilbagekøbsgaranti, også kaldet en “buyback obligation”. Dette indebærer, at hvis lånetageren ikke tilbagebetaler lånet til tiden, skal långiveren købe lånet tilbage fra investoren.

Som investor er det vigtigt at huske, at tilbagekøbsgarantien kun er sikker, så længe virksomheden der udsteder garantien, er økonomisk stabil. Dette betyder, at selvom et lån har en tilbagekøbsgaranti, er dine penge ikke fuldt ud sikret.

Oprettelse af konto på Debitum.network

På Debitum er det muligt at oprette en konto som privatperson og virksomhed.

  • Du skal mindst være 18 år gammel
  • Du skal have en bankkonto i Danmark eller EU

Sådan gør du:

  1. Opret en konto på https://debitum.network/
  2. Verificér din identitet
  3. Verificér din adresse
  4. Send penge til din Debitum konto
  5. Begynd at investere i virksomhedslån

Hvis du skal indsætte penge på din konto, anbefales det at benytte Euro, da det er den valuta, platformen opererer med. Dette kan potentielt spare dig for nogle valutagebyrer, afhængigt af din bank.

Debitum anmeldelser på Trustpilot

Baseret på over 35 anmeldelser på Trustpilot, har Debitum fået en TrustScore på 3,9 ud af 5 stjerner.

Størstedelen af Debitum anmeldelserne på Trustpilot er positive. I anmeldelserne roses Debitum for at have et godt afkast og at platformen er reguleret.

Nogle få investorer har dog kritiseret platformen fordi de har haft problemer med support og tekniske problemer på hjemmesiden.

Risici ved investering hos Debitum

Investering i Debitum indebærer visse risici, ligesom alle andre investeringer. De primære risici omfatter:

  • Låntagere: Hvis en låntager misligholder sit lån, kan du miste det beløb, du har investeret i det pågældende lån. De fleste lån på Debitum har dog en tilbagekøbsgaranti, der reducerer denne risiko. Denne garanti er dog afhængig af långiverens evne til at tilbagebetale lånet.
  • Udlånsvirksomheder: Hvis en långivervirksomhed på platformen går konkurs, kan den muligvis ikke opfylde tilbagekøbsgarantien over for investorerne.
  • DN Operator: Hvis Debitum går konkurs, kan det blive vanskeligt at inddrive dine investerede midler.
  • Valutaudsving: Når du investerer i valutaer, der ikke er danske kroner, kan din investering stige eller falde i værdi på grund af valutakursudviklingen.
  • Finanskrise: Det er uforudsigeligt hvordan en økonomisk krise vil påvirke platformen og dine investeringer.
  • Garantiformuen: Dine kontante midler er ikke dækket af Garantiformuen, som normalt dækker indskud i danske finansinstitutter op til 750.000 kr.

Det anbefales at sprede dine investeringer over mange lån og långivere på Debitum for at minimere risikoen. Dette kan du gøre let ved at bruge den automatiske investeringsfunktion.

For at diversificere din risiko yderligere kan det være gavnligt at bruge andre crowdlending-platforme udover Debitum. Desuden kan du overveje at investere i forskellige aktiver som aktier, obligationer, ejendomme og kryptovaluta.

Danske konkurrenter til Debitum

Debitum er i Danmark i konkurrence med et mindre antal andre crowdfunding-platforme. Disse platforme tilbyder også finansiering til private, virksomheder og ejendomsprojekter.

Liste over danske alternativer til Debitum:

En stor fordel ved de danske crowdlending-platforme er, at de hjælper med skattehåndtering. De rapporterer automatisk oplysninger til SKAT, hvilket gør det nemmere for investorer at opfylde deres skattemæssige pligter, sammenlignet med Debitum.

Skat af crowdlending på Debitum

Debitum sender ikke automatisk oplysninger om dine renteindtægter til SKAT. Dette betyder, at du selv skal rapportere indkomsten du har tjent ved crowdlending på platformen.

Du kan dog finde en oversigt over dine indtægter på platformen, hvilket gør det relativt let at rapportere din fortjeneste til SKAT.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du håndterer skatten fra Debitum, er det altid en god idé at kontakte Skattestyrelsen.

Bedste alternativer til Debitum

Hvis du er usikker på, om Debitum er den rigtige crowdlending-platform for dig, er der mange gode alternativer. Der er flere hundrede platforme på markedet, og nye kommer til næsten hver måned.

Med så mange crowdlending-platforme at vælge imellem kan det virke overvældende. Det er derfor, at SmartMoney regelmæssigt rangerer de bedste platforme baseret på ting som afkast, sikkerhed, funktionalitet og Trustpilot-anmeldelser.

Se top 10 bedste crowdlending platforme her.

Opsummering af Debitum anmeldelse

Debitum er en de bedste crowdlending-platforme til erhvervslån.

De har pt. en misligholdelsesrate på 0% og kun 1,42% af lånene har udløst platformens tilbagekøbsgaranti. Dette viser, at Debitum er god til at vurdere lånansøgninger, hvilket gør risikoen lavere sammenlignet med andre platforme.

Afkastet på Debitum er også ret godt – omkring 13,06%. Det er lidt lavere end på nogle andre udlandske platforme, men sammenlignet med danske crowdlending-platforme er det meget højt.

Debitum er også populær på Trustpilot, hvor de fleste anmeldelser er positive. Debitums samlede score er meget højere end mange andre crowdlending-platforme.

Den største ulempe ved Debitum er, at platformen ikke tilbyder mulighed for salg af lån. Samtidig skal du selv indberette din gevinst til SKAT.