Fordele og ulemper ved kryptovaluta i 2025

Kryptovaluta fordele og ulemper

Kryptovaluta har potentialet til at ændre den finansielle verden, som vi kender i dag. Men hvilke fordele og ulemper er der ved kryptovaluta? Det ser vi nærmere på her.

Fordele ved kryptovaluta

Lad os først se på nogle fordele ved kryptovaluta og hvorfor denne type af digital valuta kan være en fordel for investorer og potentielt set kan forbedre det nuværende finansielle system.

1. Gennemsigtighed

Et af de grundlæggende principper ved kryptovalutaer, som Bitcoin og Ethereum, er gennemsigtighed.

Alle transaktioner opbevares på en blockchain, som er offentlig tilgængelig.

En blockchain er en kæde af blokke, som indeholder alle de historiske transaktioner for en given kryptovaluta.

Alle transaktioner er dog anonymiseret af en række tal og bogstaver. Det gør at man ikke umiddelbart kan se, hvem der sender til hvem.

Men dataen vil altid være tilgængelig på blockchainen.

Det giver myndighederne mulighed for at finde frem til potentielle kriminelle. Det har dansk politi faktisk stor succes med.

Modsat manges opfattelse, er kryptovalutaer, som bitcoin, altså ikke oplagte for kriminelle at bruge.

Du kan se alle de seneste transaktioner på blockchain.com. Her kan du finde en af de seneste transaktioner og gå tilbage gennem hele blockchainen for at finde frem til den første transaktion i bitcoin.

2. Forudsigelig pengepolitik

Kryptovalutaer som bitcoin har en forudsigelig pengepolitik.

Det er en fordel, da man allerede nu ved, hvor mange nye bitcoin der kommer i omløb i en given periode.

Det skyldes, at bitcoin er programmeret til at have en bestemt pengepolitik – altså hvor mange nye bitcoin der kommer i omløb i en given periode.

I år 2140 vil der blot være 21 millioner bitcoin i omløb.

Ved almindelig fiat penge, som USD, EUR eller DKK, har du ikke samme sikkerhed for hvor mange nye penge der kommer i omløb.

Her er det centralbanker, som den europæiske centralbank (ECB) og Federal Reserve System (FED), der styrer hvor mange penge der sættes i omløb.

Disse beslutninger træffes løbende. Man ved derfor reelt ikke hvor mange danske kroner der vil være i omløb i år 2140.

Forbrugere og investorer vil derfor kunne have mere indsigt i hvor mange nye penge der udstedes med kryptovaluta frem for almindelig fiat valuta. Dette er nemlig forhåndsbestemt via computerkode.

At man kender den fremtidige monetære inflation for mange kryptovalutaer, kan potentielt gøre det til god investering i perioder med høj inflation.

I lande med tårnhøje inflationrater ses der en stor tendens til køb af kryptovaluta.

3. Lave transaktionsomkostninger

Med kryptovaluta er det muligt at sende penge til andre med meget lave transaktionsomkostninger.

For privatpersoner er det specielt ved overførsel mellem lande at det er attraktivt, da man undgår en række gebyrer mellem banker.

For virksomheder er de lave transaktionsomkostninger attraktive, da kortgebyrer kan være op mod 3% i lande som Tyskland.

Transaktionsomkostningerne for kryptovaluta kan dog variere ud fra hvor mange transaktioner der skal foretages på netværket.

Netop derfor har der i perioder også været høje transaktionsomkostninger på enkelte kryptovalutaer.

4. Kan handles uden begrænsning

Kryptovaluta kan handles døgnet rundt og der er ingen der kan hindre folk i at handle med kryptovalutaer.

Modsat banker er der heller ingen beløbsgrænser, hvis du for eksempel skal hæve penge eller lignende.

Du kan handle kryptovaluta på børser som Binance og Coinbase.

Ulemper ved kryptovaluta

Der findes også en del ulemper ved kryptovaluta, som er relevante at overveje både samfundsmæssigt og i forbindelse med køb af kryptovaluta. Ulemperne gennemgås her:

1. Ingen forbrugerbeskyttelse

En af de største ulemper ved kryptovaluta er at der ikke er nogen form for forbrugerbeskyttelse. Mister du din kryptovalutaer, kan du ikke få erstatning.

Hvis du overvejer at investere i kryptovaluta, skal du derfor være meget omhyggelig med at håndtere dem korrekt og opbevare dem sikkert.

2. Kræver stor mængde energi

Kryptovalutaer kræver meget energi grundet en proces kaldet mining.

Mining er en proces som medfører at nye bitcoins sættes i omløb. Det er også måden, netværket bekræfter nye transaktioner på og er en kritisk komponent i en blockchains vedligeholdelse og udvikling.

Mining foregår ved at computere sættes til at løse ekstremt komplekse matematiske problemer.

Den første computer, der finder løsningen på problemet, modtager nye bitcoins. Herefter kommer der et nyt regneproblem, og processen begynder igen.

Mining er en væsentlig del af vedligeholdelsen af sikkerheden for kryptovalutaer og blockchains.

Mange fortalere for kryptovaluta mener imidlertid at udviklingen som kryptovalutaer kan medføre i det finansielle system, er vigtigere samfundsmæssigt end den energi der bruges på at sikre systemet.

3. Transaktioner er irreversible

Når du har sendt en kryptovaluta til en anden, kan du ikke få hjælp fra banken til at få dine penge tilbage.

Transaktioner i kryptovaluta er nemlig irreversible. Det kan være en ulempe for dig, da du ikke gå ned i banken og bede om at en transaktion ført tilbage.

4. Ikke udbredt som betalingmiddel

I de fleste lande er kryptovaluta endnu ikke et udbredt betalingsmiddel. Men der findes dog stadig en del steder, hvor du kan købe ting for Bitcoin.

I veludviklede lande, som Danmark, der har en valuta som folk har tillid til, er kryptovaluta typisk ikke så anvendte som betalingsmiddel.

Men i lande der har haft problemer med deres egen valuta, ses der en stigende tendens til søge mod kryptovaluta for at få et bedre betalingsmiddel.

El Salvador blev i 2021 det første land i verden til at bruge Bitcoin som et lovligt betalingsmiddel. Mange forretningsdrivende tager derfor imod krypto som betaling, og det er muligt at leve i landet udelukkende med Bitcoin.

5. Høj volatilitet

Kryptovalutaer oplever store op- og nedture og har høj volatilitet. Det kan være en ulempe hvis man vil bruge kryptovaluta som betalingsmiddel.

Nogle investorer vil dog mene at de store udsving er en fordel, da det kan give nogle gode købsmuligheder.

6. Usikkerhed ved kryptering

Kritikere stiller sig kritiske overfor sikkerheden ved krypteringen bag kryptovalutaer.

Nogle nævner at kvantecomputere potentielt kan bryde sikkerheden bag krypteringen, hvilket kan underminere netværket.

Men det er en usikkerhed, som også gælder på mange andre områder af folks liv. For eksempel vil kvantecomputere så også være i stand til at bryde almindelige adgangskoder til services på nettet.