Hvad er fiat penge og fiat valuta?
Fiat penge og fiat valuta er udtryk der bruges om vores nuværende valuta. Men hvad betyder fiat valuta egentligt? Og hvilke fordele, ulemper og alternativer er der til fiat penge? Få svar her.
Hvad er fiat penge?
Fiat penge er penge, der ikke er knyttet til et bestemt aktiv, som guld eller sølv, og deres værdi er derfor afhængig af befolkningens tillid til den udstedende national- eller centralbank.
Vores nuværende pengesystem er baseret på fiat penge og har eksisteret siden vi forlod guldstandarden i 1971.
Eksempler på fiat valuta
- Danske Kroner (DKK)
- Euro (EUR)
- Amerikanske Dollars (USD)
Forskel på fiat penge og fiat valuta
Fiat penge er et begreb, der refererer til en fælles enhed for måling af værdi. Det er altså en fælles betegnelse som refererer til penge, som kan bestå af kontanter, bankkonti eller andre aktiver.
Fiat valuta er den faktiske form for penge, der bruges i et givet land eller økonomi. Her er der primært tale om kontanter.
Fordele og ulemper ved fiat penge
Et fiat pengesystem har både fordele og ulemper. Her er nogle af vigtigste fordele og ulemper ved fiat penge.
Fordele:
- Fiat penge er den mest udbredte type af penge og kan bruges i de fleste af verdens lande.
- Fiat penge kan bruges til at skabe et økonomisk incitament til at opmuntre forbrug, konkurrence og innovation.
Ulemper:
- Fiat penge er udsat for inflation, hvilket betyder at deres værdi falder med tiden.
- Fiat penge har tendens til at skabe økonomisk ulighed, da udstedelse af ny valuta typisk gavner rige mennesker.
- Fiat penge har en tendens til at skabe høje niveauer af gæld i lande, som kan være vanskeligt at betale tilbage.
- Fiat penge er ofte dyre at veksle eller sende over landegrænser.
Alternativer til fiat penge
Fiat penge er blevet brugt som et betalingsmiddel i årtier, men grundet deres ringe evne til at holde deres værdi, er nogle mennesker begyndt at placere deres penge i alternativer til fiat valuta.
1. Guld
Før fiat penge systemet blev indført var penge bundet op på guld ud fra guldstandarden. Derfor vælger mange mennesker også i dag at investere i guld, når de skal opbevare deres værdi. Guld er et af de mest stabile investeringer, der ikke er så afhængig af politiske eller økonomiske beslutninger, som fiat valuta er.
2. Kryptovaluta
Kryptovaluta er et digitalt betalingsmiddel, der bruges på internettet. Kryptovaluta kan bruges til at foretage transaktioner og har et stort potentiale som investering. Det er et alternativ til fiat money, da det er decentraliseret, ikke kontrolleret af en centralbank og er uafhængig af politiske eller økonomiske beslutninger.
Det giver brugerne mulighed for at opbevare deres værdi uden frygt for inflation eller begrænsninger fra banker og stater. Kryptovalutaer er også meget mere anonyme end fiat valuta og kan kun bruges af de personer, der har adgang til deres private nøgler.
Kryptovaluta kan sendes og modtages på kort tid og over hele verden til meget lave omkostninger. Dette er især nyttigt for familier der bor i hver deres lande og ønsker at sende værdi over landegrænser.
Netop af disse grunde vælger et stigende antal personer at foretage køb af kryptovaluta.