Aktieklasser

I et aktieselskab kan man opdele aktierne i forskellige aktieklasser, som A-aktier, B-aktier og C-aktier, således at der er forskel på aktierne.

I mellem de forskellige aktieklasser er der typisk forskel på rettigheder vedrørende udbytte og stemmekraft.

En opdeling i aktieklasser gør det derfor muligt at beholde kontrollen internt i selskabet, samtidig med at at der kan hentes kapital hos eksterne investorer.

Informationen om aktieklasserne og de tilknyttede rettigheder vil fremgå af selskabets vedtægter. Vedtægterne kan typisk findes på hjemmesiden for et børsnoteret selskab.