Hvad betyder termin på lån?
Termin betyder oprindelig en bestemt tid eller tidsperiode. En økonomisk termin anvendes især om forfaldsdag på betaling på et lån. Antallet af terminer i et lån afhænger af lånets løbetid og kan variere fra lån til lån.
En terminsdag er betalingsfristen for ydelsen på et lån. Ydelsen kan bestå af afdrag og renter. Terminer fordeler sig normalt månedligt, kvartalvist eller årligt. Det betyder at der normalt vil være 1, 4 eller 12 ligeligt fordelte terminer på et år.
Terminer er vigtige for tidspunktet, hvor du kan omlægge et lån. Omlægning af lån sker normalt ved en termins afslutning. Det betyder, at du skal vente til terminen er slut, før du kan ændre dit lån.