Indlånsrente 2025: Hvilken bank giver den bedste rente?
Leder du efter den højeste indlånsrente? Få overblik over de aktuelle indlånsrenter hos danske banker, så du nemt kan sammenligne og finde frem til, hvilken bank der tilbyder den bedste indlånsrente med og uden binding. Oversigten er vejledende og du bør altid tjekke de aktuelle rentesatser direkte hos udbyderne.
Højeste indlånsrente i Danmark:

Rente | 1,90 – 2,35% |
Rentetype | Variabel / Fast |
Minimum | 0 kr. |
Binding | 0 – 36 mdr. |
Hvad er indlånsrente?
Indlånsrente er den rente, som en bank eller et andet finansielt institut betaler til sine kunder for de penge, de har indsat på deres konti. Det er den procentdel af dine indskudte midler, som du modtager som betaling for at lade banken opbevare og bruge dine penge. Indlånsrenten kan variere afhængigt af typen af indlånskonto, beløbet og de økonomiske forhold, og den er typisk lavere end udlånsrenten, som er den rente, banken opkræver for at låne penge ud.
Hvad er den gennemsnitlige indlånsrente?
Danskernes gennemsnitlige indlånsrente var på 0,99% i februar 2025. Ifølge Nationalbanken har danske bankers gennemsnitlige rente på indlån siden 2013 lagt mellem -0,19% og 1,58%. Den gennemsnitlige indlånsrente er markant lavere end den højeste indlånsrente, du kan få i danske banker, som ligger på 3,00%.
Bedste indlånsrente uden binding
I Danmark er den bedste indlånsrente uden binding på 2,10% og fås hos Facit Bank. For at opnå denne rente kræves et minimumsindskud på 50.000 kr. Fordelen ved Facit Bank er at dit indskud er beskyttet af indskydergarantien med op til €100.000 (ca. 750.000 kr.), men renten er lavere end på nogle udenlandske konti.
Bedste indlånsrente uden binding pr. 11. april 2025:
- Facit Bank: 2,10% (Minimum: 50.000 kr.)
- Ikano Bank: 1,90%
- Santander: 1,90%
- Bank Norwegian: 1,80%
- Saxo Bank: Op til 1,55%
- Maj Bank: Op til 1,50% (Minimum: 200.000 kr.)
Opgørelsen for bedste indlånsrente uden binding tager udgangspunkt i et indskud på 750.000 kr. Renten kan variere afhængigt af indskuddets størrelse. Listen er ikke udtømmende og omfatter kun de nævnte banker.
Bedste indlånsrente med binding i 6 måneder
Den bedste indlånsrente med binding i 6 måneder er 2,30% og fås hos Santander. For at opnå denne rente kræves et minimumsindskud på 25.000 kr.
Bedste indlånsrente med binding i 6 måneder pr. 11. april 2025:
- Santander: 2,30% (Minimum: 25.000 kr.)
- Facit Bank: 2,05% (Minimum: 25.000 kr.)
Opgørelsen for bedste indlånsrente med binding i 6 måneder tager udgangspunkt i et indskud på 750.000 kr. Renten kan variere afhængigt af indskuddets størrelse. Listen er ikke udtømmende og omfatter kun de nævnte banker.
Bedste indlånsrente med binding i 12 måneder
Den bedste indlånsrente med binding i 12 måneder er 2,35% og fås hos Ikano Bank. For at opnå denne rente kræves et minimumsindskud på 25.000 kr.
Bedste indlånsrente med binding i 12 måneder pr. 11. april 2025:
- Ikano Bank: 2,35% (Minimum: 25.000 kr.)
- Santander: 2,15% (Minimum: 25.000 kr.)
- Kompasbank: 2,15% (Minimum: 100.000 kr.)
- Facit Bank: 2,00% (Minimum: 100.000 kr.)
Opgørelsen for bedste indlånsrente med binding i 12 måneder tager udgangspunkt i et indskud på 750.000 kr. Renten kan variere afhængigt af indskuddets størrelse. Listen er ikke udtømmende og omfatter kun de nævnte banker.
Bedste indlånsrente med binding i 24 måneder
Den bedste indlånsrente med binding i 24 måneder er 2,10% og fås hos Ikano Bank. For at opnå denne rente kræves et minimumsindskud på 25.000 kr.
Bedste indlånsrente med binding i 24 måneder pr. 11. april 2025:
- Ikano Bank: 2,10% (Minimum: 25.000 kr.)
- Kompasbank: 2,00% (Minimum: 100.000 kr.)
- Santander: 1,95% (Minimum: 25.000 kr.)
- Facit Bank: 1,90% (Minimum: 100.000 kr.)
Opgørelsen for bedste indlånsrente med binding i 24 måneder tager udgangspunkt i et indskud på 750.000 kr. Renten kan variere afhængigt af indskuddets størrelse. Listen er ikke udtømmende og omfatter kun de nævnte banker.
Hvorfor har små banker højere indlånsrente?
Mindre nichebanker med fokus på forbrugslån tilbyder normalt højere indlånsrenter end større danske banker. Det skyldes, at disse banker har et indlånsunderskud grundet deres udlån og derfor aktivt søger kapital. De små banker konkurrerer dermed om indlån ved at tilbyde mere attraktive renter end større banker. Nogle investeringsbanker har også høje indlånsrenter, da deres kunder søger et højt afkast.
Større banker som Danske Bank, Nordea, Jyske Bank og Sydbank har ikke samme incitament til at tilbyde høje indlånsrenter som nichebankerne, da de normalt har et indlånsoverskud. Det skyldes, at disse banker har store indlån fra danskernes almindelige bankkonti.
Hvordan får man den højeste indlånsrente?
For at opnå den højeste indlånsrente kan du undersøge og sammenligne indlånsrenter fra forskellige banker og finansielle institutioner. Brug online sammenligningssider, der opdaterer renteniveauer regelmæssigt, for at få et overblik over de bedste tilbud på markedet.
Banker tilbyder ofte højere indlånsrenter på indlånskonti med fast rente og binding i en bestemt periode, såsom 6 måneder, 1 år eller længere. Ved at binde dine penge i en periode kan du opnå en bedre rente end på en almindelig opsparingskonto.
Online banker og banker uden fysiske filialer har ofte lavere omkostninger, hvilket kan give dem mulighed for at tilbyde højere indlånsrenter til kunderne på deres indlånskonto.
Sørg for, at den bank, du vælger, er medlem af Garantiformuen eller en tilsvarende indskydergarantiordning. Dette sikrer dine indskud op til 100.000 euro (ca. 750.000 kr.) i tilfælde af bankens konkurs.
Kan man forhandle indlånsrente?
Det er muligt at forhandle indlånsrente med din nuværende bank ved at kontakte din bankrådgiver og drøfte muligheden for at opnå en højere rente på din opsparing. Du kan forberede dig ved at undersøge renter hos andre banker og bruge denne information som grundlag for forhandlingen. At have et godt forhold til banken og kunne vise en langsigtet plan for din opsparing kan også styrke din position i forhandlingerne.
Hvornår udbetales renter på indlån?
De fleste danske banker udbetaler årligt indlånsrenter ved årsskiftet eller ved luk af indlånskonto. Nogle banker udbetaler indlånsrenter halvårligt, kvartalvist eller månedligt. Eksempelvis udbetaler Saxo Bank månedligt renter på indlån.
