Hvordan køber man aktier i 2024? Nem trin-for-trin guide

Hvordan køber man aktier?

For at købe og handle med aktier skal de være noteret på en børs. Det betyder, at du ikke kan købe aktier i alle virksomheder. Mange større selskaber vælger at blive børsnoteret, hvilket gør det muligt at handle med deres aktier.

Aktier handles på forskellige børser rundt om i verden. Danske aktier handles typisk på Københavns Fondsbørs, mens amerikanske aktier primært handles på NYSE og Nasdaq. I alt er der omkring 80 større børser globalt.

Som privatperson kan du ikke få direkte adgang til børserne og du har derfor brug for en børsmægler til at handle aktier for dig. Denne guide vil hjælpe dig med at lære, hvordan du køber aktier gennem en online børsmægler.

1. Vælg en online børsmægler

For at få adgang til at handle med aktier skal du først oprette en konto hos en online børsmægler.

Der er mange online børsmæglere at vælge imellem. De mest populære børsmæglere i Danmark er Nordnet, Saxo Bank og eToro. De enkelte online børsmæglere samarbejder ikke med alle børser i verden og giver adgang til et begrænset antal af børser og markeder. Du bliver derfor nødt til at vælge en børsmægler som giver adgang til de aktier du ønsker at købe.

Mest populære børsmæglere i Danmark:

Investering har risici, din porteføljeværdi kan falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Dette er et reklamelink.

Finansielle instrumenter kan både stige og falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Dette er et reklamelink.

{etoroCFDrisk}% af detailinvestorer taber penge, når de handler CFD’er med denne udbyder. Du bør overveje, om du har råd til at tage den høje risiko for at miste dine penge. Dette er et reklamelink.

Før du opretter dig hos en online børsmægler bør du sammenligne deres børsadgang, gebyrer produkter, brugeroplevelse, kundeservice og andre faktorer for at finde den rigtige platform til dine behov.

2. Opret en konto

Når du har valgt en investeringsplatform skal du oprette en konto. Det kan du gøre ved at besøge platformens hjemmeside og følge instruktionerne for oprettelse af en konto. Du vil blive bedt om at indtaste oplysninger som:

  • Navn
  • Adresse
  • E-mail
  • Telefonnummer

Du bliver også bedt om at oprette et brugernavn og en adgangskode. Derudover skal du typisk svare på en række spørgsmål om dit kendskab til investering.

3. Verificér din identitet

Det er et krav at banker kender deres kunder og du skal derfor verificere din identitet for at kunne bruge en online børsmægler. For at verificere din identitet skal du typisk foretage:

  • Verificering med MitID
  • Uploade billede af pas eller kørekort

Dette er typisk en del af oprettelsesprocessen, hvor du skal give dokumentation for din identitet.

4. Indbetal penge på dit aktiedepot

For at kunne investere i aktier skal du først indbetale penge på dit aktiedepot. Der findes flere muligheder for at overføre penge til din konto. De to mest gængse måder at overføre penge til din aktiekonto er:

  • Bankoverførsel (anbefalet)
  • Kortindbetaling

For at overføre penge til din investeringskonto skal du logge ind på platformen og vælge at du vil overføre penge.

Det anbefales at overføre penge med bankoverførsel, da der ikke er nogen grænse for hvor meget du kan overføre. Du skal bare sørge for at have de nødvendige oplysninger såsom konto- og registreringsnummer for modtagerkontoen. Det kan du finde på din investeringsplatform under overførsler:

SaxoInvestor indbetaling med bankoverførsel

Kortindbetaling er en hurtigere og mere bekvem måde at overføre penge på, da det kan gøres online direkte fra din aktiehandelsplatform. Du skal blot indtaste dine kortoplysninger, og pengene vil blive overført øjeblikkeligt til din aktiekonto. Bemærk dog, at der ofte er en øvre grænse for, hvor meget du kan overføre med kortindbetaling og i nogle tilfælde et gebyr for denne type af overførsel.

Når du har indbetalt penge på din aktiekonto, skal du blot vente på at modtage pengene på kontoen. Herefter er du klar til at begynde at investere i aktier.

5. Søg efter et værdipapir

De fleste platforme har en søgefunktion, hvor du kan indtaste navnet på det selskab, du er interesseret i at investere i. Indtast selskabets navn i søgefeltet og tryk enter.

Søgeresultaterne vil sandsynligvis vise flere forskellige aktier, der er relateret til det selskab, du søgte efter. Det skyldes, at mange aktier er noteret på flere forskellige børser.

Du skal sørge for, at du vælger den rigtige aktie. Du kan normalt se oplysninger om aktien, såsom dens nuværende pris, hvor meget den har ændret sig i løbet af dagen, og dens pris over tid.

Når du har fundet det værdipapir, du ønsker at købe, skal du klikke på en knap eller et link, der normalt er mærket “Køb” eller noget lignende.

6. Indtast ordredetajler

Du skal nu angive detaljerne for din købsordre. Dette vil normalt inkludere antallet af enheder, du ønsker at købe, og den pris, du er villig til at betale per enhed. Du kan også vælge, hvilken type ordre du ønsker at placere. De to primære ordretyper er en markedsordre og en limitordre. Her er et overblik over forskellen på de to ordre:

  • Markedsordre: En markedordre er en type handelsordre, hvor aktier handles til den aktuelle markedspris. En markedordre udføres på modtagelsestidspunktet og garanterer ikke en bestemt pris, men sikrer hurtig eksekvering af handlen.
  • Limitordre: En limitordre er en handelsordre, hvor en investor angiver en specifik købs- eller salgspris for et aktie. Denne ordre udføres kun, hvis markedets pris når eller overskrider det angivne prisniveau. En limitordre giver investoren mere kontrol og kan hjælpe med at undgå uønskede eller ugunstige priser for handlen.

Når du har indtastet dine ordredetajler vil du kunne se handelsomkostningerne, som viser hvor meget det koster dig at købe aktierne.

7. Bekræft og send din ordre

Når du har indtastet alle detaljer, skal du gennemgå din ordre for at sikre, at alt er korrekt. Her vil du også kunne se hvad det koster at købe aktierne. Hvis alt ser godt ud, kan du sende din ordre.

8. Vent på udførelse

Din ordre vil nu blive sendt til markedet, hvor den vil blive matchet med en passende sælger. Der skal være en sælger, som ønsker at sælge til din ønskede pris, for at din ordre bliver eksekveret. Når dette sker, vil din ordre blive udført, og de købte værdipapirer vil blive tilføjet til din konto. De vil så blive registeret i dit navn hos værdipapirscentralen. Det er derfor dig og ikke børsmægleren der ejer dine aktier.

9. Hold øje med dine investeringer

Efter at du har købt dine aktier, er det vigtigt at overvåge dine investeringer regelmæssigt.

10. Salg af aktier

Når du har investeret i aktier vil du før eller siden skulle sælge dem igen. Det kan du gøre ved at logge ind på din investeringsplatform og gå til din portefølje. Her kan du ud for det værdipapir du vælge sælge trykke sælg og oprette en salgsordre. Her vil du skulle oprette en salgsordre på samme måde som du gjorde med din købsordre.