Hvad koster det at investere i aktier og værdipapirer?

Investeringsomkostninger er de omkostninger og gebyrer, der er forbundet med at foretage og opretholde investeringer i aktier, obligationer og andre værdipapirer. Selv små gebyrer kan have en stor indflydelse på dit samlede afkast over tid på grund af rentes rente-effekten.

Da gebyrer for investering har stor betydning for dit afkast, er det en god idé at være opmærksom på disse ved valg af investeringsstrategi, investeringsplatform og investeringsprodukter. Du bør også løbende undersøge, om du kan optimere dine investeringsomkostninger.

Find det billigste sted at købe aktier

Hvem opkræver gebyrer for investeringer?

Når du investerer, er der flere parter, der kan opkræve gebyrer og omkostninger:

• Banker og online børsmæglere opkræver handelsomkostninger såsom kurtage og valutavekslingsgebyrer, når du køber eller sælger værdipapirer. Selvom du ikke kan undgå disse omkostninger helt, kan du minimere dem ved at vælge platforme med lavere gebyrer eller handle mindre hyppigt.
• Investeringsfonde som ETF’er og investeringsforeninger opkræver forvaltnings- og administrationsgebyrer for at dække udgifterne til at administrere porteføljen. Gebyrerne trækkes ofte direkte fra fondens værdi, hvilket kan påvirke dit samlede afkast over tid.
• Skattestyrelsen opkræver skat af dit afkast på dine investeringer. Disse omkostninger er lovpligtige, men du kan ofte optimere din skat gennem skatteplanlægning og ved at udnytte eventuelle skattefordele.

Hvilke investeringsomkostninger findes der?

Investeringsomkostninger kan opdeles i engangsomkostninger og løbende omkostninger.

• Engangsomkostninger omfatter kurtage, valutavekslingsgebyrer, spread, skat ved realisation og gebyrer for flytning af aktier.
• Løbende omkostninger omfatter depotgebyrer, inaktivitetsgebyrer, administrationsgebyrer for fonde og skat ved lagerbeskatning.

Ved langsigtet investering er det vigtigst at fokusere på de løbende omkostninger, mens det ved aktiv investering ofte er bedst at prioritere lave engangsomkostninger.

Her er en gennemgang af gebyrer ved investering i aktier, obligationer og andre værdipapirer:

1. Kurtage

Kurtage er et gebyr, din mægler opkræver for at udføre en købs- eller salgsordre på dine vegne. Kurtagen varierer mellem 0-0,5% af det beløb, du handler for. Derudover er der normalt en minimumskurtage på et fast beløb, hvilket betyder, at små handler kan være proportionelt dyrere.

Hvis du køber danske aktier for 20.000 kroner, skal du betale 20 kr. i kurtage ved en kurtagesats på 0,10% og en minimumskurtage på 15 kr. Hvis beløbet var lavere end 15.000 kroner, ville kurtagen være 15 kr. grundet minimumskurtagen.

Størrelsen af kurtagen afhænger af dit valg af mægler, hvilke typer værdipapirer du handler, hvor meget og hvor ofte du handler. Traditionelle banker har normalt højere kurtage end online børsmæglere.

2. Valutavekslingsgebyr

Et valutavekslingsgebyr er et gebyr, der opkræves, når du handler værdipapirer i en anden valuta end din kontovaluta. Hvis din konto er i danske kroner, og du ønsker at købe aktier noteret i amerikanske dollars, skal du veksle dine kroner til dollars.

Gebyret for at veksle valuta varierer mellem forskellige mæglere, men ligger typisk mellem 0,15% og 0,5% af det vekslede beløb.

Hvis du køber amerikanske aktier for 10.000 kroner, og din mægler opkræver et valutavekslingsgebyr på 0,25%, vil du betale 25 kr. i gebyr for at veksle fra kroner til dollars. Når du senere sælger aktierne og veksler tilbage til kroner, betaler du igen et gebyr på 0,25% af det samlede beløb.

Nogle mæglere tilbyder muligheden for at lave valutakonti i forskellige valutaer, hvilket kan minimere behovet for hyppig veksling og dermed reducere gebyrerne.

3. Spread

Et spread er forskellen mellem købsprisen (budprisen) og salgsprisen (udbudsprisen) på et værdipapir eller en valuta. Spreadet repræsenterer en indirekte omkostning for investorer, da det påvirker den pris, du kan købe eller sælge et aktiv til på markedet.

Når du køber et værdipapir, betaler du ofte udbudsprisen, som er højere end budprisen. Når du sælger, modtager du budprisen, som er lavere end udbudsprisen. Forskellen mellem disse to priser er spreadet, og det er i praksis en omkostning, du skal overvinde for at opnå profit på din investering.

Nogle investeringsplatforme tjener penge ved at pålægge et markup på det eksisterende markedsbestemte spread.

Eksempel på spread:

• Købspris (udbudspris): 100,50 kr.
• Salgspris (budpris): 100,00 kr.
• Spread: 0,50 kr.

Hvis du køber en aktie til 100,50 kr. og straks sælger den, kan du kun sælge til 100,00 kr., hvilket betyder, at du har et tab på 0,50 kr. per aktie på grund af spreadet.

4. Depotgebyr

Et depotgebyr er et gebyr for opbevaring og administration af dine værdipapirer i et depot hos din mægler. Gebyret dækker omkostninger forbundet med sikker opbevaring, håndtering af transaktioner samt administration af eventuelle corporate actions såsom udbyttebetalinger, aktiesplit og andre ændringer.

Nogle udbydere opkræver et fast årligt eller kvartalsvist beløb, mens andre beregner gebyret som en procentdel af værdien af dine beholdninger.

Mange større danske banker har et depotgebyr der beregnes procentvis af dine samlede værdipapirbeholdninger. Hvis din bank opkræver et årligt depotgebyr på 0,15% af dine samlede værdipapirbeholdninger, og du har aktier og obligationer til en samlet værdi af 200.000 kr., vil det årlige depotgebyr være 300 kr.

Nogle online investeringsplatforme tilbyder depoter uden årlige gebyrer, hvilket gør dem fordelagtige til langsigtet investering.

5. Inaktivitetsgebyr

Inaktivitetsgebyr er en investeringsomkostning, som nogle mæglere opkræver fra kunder, der ikke udviser nogen handelsaktivitet inden for en bestemt tidsperiode. Formålet med gebyret er at kompensere for omkostninger forbundet med at vedligeholde og administrere inaktive konti samt at tilskynde kunder til at forblive aktive på platformen.

Typisk kan inaktivitetsgebyret træde i kraft, hvis der ikke har været nogen handler, indskud eller hævninger på din konto i en periode på f.eks. 6 eller 12 måneder. Gebyret kan variere i størrelse og opkrævningsfrekvens afhængigt af mægleren.

Inaktivitetsgebyrer er særligt udbredte på udenlandske investeringsplatforme, hvor danske online mæglere sjældent har inaktivitetsgebyrer. Hvis du investerer på lang sigt er det nemt at undgå dette gebyr.

6. Administrationsgebyr

Et administrationsgebyr er en investeringsomkostning, der er forbundet med at drive og administrere en investeringsfond eller en børshandlet fond (ETF). Disse gebyrer dækker blandt andet løn til fondsforvaltere, driftsomkostninger, marketing og andre udgifter, der er nødvendige for at forvalte fondens investeringer effektivt.

Administrationsgebyret udtrykkes typisk som en årlig procentdel kaldet årlige omkostninger i procent (ÅOP) eller Total Expense Ratio (TER). Disse omkostninger trækkes direkte fra fondens samlede aktiver og reducerer dermed det afkast, investorerne modtager.

ETF’er har ofte lavere administrationsgebyrer sammenlignet med traditionelle aktivt forvaltede investeringsfonde, fordi de typisk er passivt forvaltede og følger et indeks uden behov for omfattende research og hyppig handel.

7. Skat

Skat er en væsentlig omkostning ved investering, da den direkte påvirker dit nettoafkast. Når du investerer, kan du blive beskattet på forskellige måder afhængigt af typen af investering og den gevinst eller det udbytte, du modtager.

8. Gebyr for flytning af værdipapirer

Gebyr for flytning af værdipapirer er en omkostning, der opkræves, når du ønsker at overføre dine værdipapirer fra én mægler til en anden. Dette gebyr dækker de administrative og operationelle omkostninger forbundet med at flytte dine investeringer mellem forskellige depoter.

Nogle banker opkræver et fast beløb for hver type værdipapir, du ønsker at flytte. For eksempel kan der være et gebyr på 200 kr. pr. fondskode (ISIN-nummer). Der kan være et øvre loft for, hvor meget du skal betale i alt.

Hvad koster det at investere i aktier?

Når du køber aktier skal du betale handelsomkostninger såsom kurtage og eventuelle valutavekslingsgebyrer, hvis du handler med udenlandske værdipapirer. Derudover skal du eventuelt betale løbende omkostninger som depotgebyr for at opbevare dine aktier hos din mægler. Prisen for at købe aktier afhænger af din mæglers gebyrstruktur, det specifikke værdipapir og eventuelle andre gebyrer.

Her er et eksempel på, hvad det koster at købe aktier:

Post	Beløb
Investeringsbeløb	50.000,00 kr.
Kurtage (0,10%, min. 25 kr.)	– 50,00 kr.
Valutavekslingsgebyr (0,25%)	– 125,00 kr.
Samlede omkostninger	175,00 kr.

Hvad koster det at sælge aktier?

Når du sælger dine investeringer i aktier skal du betale handelsomkostninger såsom kurtage og eventuelle valutavekslingsgebyrer, hvis du handler med udenlandske værdipapirer. Derudover skal du i Danmark betale skat af avancer på aktier på 27-42%. Prisen for at sælge aktier afhænger af mæglerens gebyrstruktur, værdipapiret, depottype og skattesats.

Her er et eksempel på, hvad det koster at sælge aktier:

Post	Beløb
Afkast i DKK	30.000,00 kr.
Kurtage (0,10%, min. 25 kr.)	– 30,00 kr.
Valutavekslingsgebyr (0,25%)	– 75,00 kr.
Skattepligtig gevinst	29.895,00 kr.
Skat (27%)	– 8.071,65 kr.
Afkast efter skat	21.823,35 kr.
Samlede omkostninger	8.176,65 kr.

Hvordan minimeres investeringsomkostninger?

Hvis du vil minimere dine omkostninger ved handel med aktier og andre værdipapirer, er det en god idé at sammenligne gebyrer hos forskellige mæglere, vælge en investeringsstrategi med færre handler, investere i fonde med lave omkostninger og udnytte skattefordele gennem en aktiesparekonto eller pensionsopsparing.

1. Sammenlign mæglere

Der kan være stor prisforskel på mæglere. Det kan derfor godt betale sig at bruge tid på at undersøge og sammenligne forskellige mægleres gebyrstrukturer. Generelt er online børsmæglere billigere end traditionelle banker. Hvilken mægler du skal vælge afhænger i sidste ende af din investeringsstrategi.

2. Handl sjældnere

Hyppige handler kan føre til høje transaktionsomkostninger. Ved at fokusere på en langsigtet investeringsstrategi og undgå unødvendige køb og salg, kan du reducere disse omkostninger betydeligt.

3. Vælg fonde med lave omkostninger

Exchange Traded Funds (ETF’er) og indeksfonde har ofte lavere administrationsomkostninger sammenlignet med aktivt forvaltede fonde. Ved at vælge fonde med lave omkostningsprocenter kan du maksimere dit afkast over tid.

4. Udnyt skattefordele

Benyt dig af kontotyper som aktiesparekontoen eller pensionsopsparinger, der tilbyder skattefordele. Dette kan mindske din samlede skattebyrde og dermed dine investeringsomkostninger.

5. Lav en månedsopsparing

Overvej at oprette en månedsopsparing, hvor et fast beløb investeres regelmæssigt hver måned. Mange månedsopsparinger har ikke købskurtage, hvilket betyder, at du kan spare penge på handelsomkostninger.

Hvor er det billigst at investere?

Det er generelt billigst at investere hos online børsmæglere, som normalt har lavere omkostninger end traditionelle banker. Her er en af de billigste online mæglere i Danmark:

Investering har risici, din porteføljeværdi kan falde i værdi. Der er en risiko for, at du ikke får de investerede penge tilbage. Dette er et reklamelink.